dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
Køge Kommune har fået to henvendelser om psykologhjælp efter Borup-sag
Chef for dagtilbud og skoler Lars Nedergaard oplyste på et dialogmøde i sidste uge forældre på Borup Skole om, at elever tilbydes psykologsamtaler. To har henvendt sig. (Arkivfoto).
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Køge Kommune har fået to henvendelser om psykologhjælp efter Borup-sag

Der er kommet to henvendelser om psykologhjælp efter Borup-sag, men ingen har været til samtale endnu.
20. FEB 2024 6.25

KØGE: I kølvandet på sagen på Borup Skole blev et brev sendt ud til forældre på skolen om, at hvis der var behov for rådgivning eller psykologhjælp, skulle man række ud til Familiecenter Køge.

- Hvis I har brug for at tale med en psykolog/forebyggende rådgiver eller få redskaber til at tale med jeres børn, kan Køge Kommunes familiecenter kontaktes, lød det i tilbuddet.

På trods af henvendelserne har ingen gjort brug af psykologsamtaler endnu, lyder det mandag. Det oplyser kommunen i et skriftligt svar til Ritzau.

Har igangsat flere initiativer

Den seneste uge har der været stor mediebevågenhed på Borup Skole. Det er blevet beskrevet af flere medier herunder sn.dk og TV 2, at flere elever i skolens indskoling angiveligt er blevet udsat for grænseoverskridende adfærd som vold og i nogle tilfælde grove seksuelle krænkelser.

Efter sagen begyndte at rulle for en uge siden, har Borup Skole indført en række initiativer, der skal genoprette trivslen i indskolingen. Planerne blev præsenteret onsdag i sidste uge, hvor forældrene til indskolingselever på Borup Skole blev indkaldt til et dialogmøde. Her deltog chef for dagstilbud og skoler i Køge Kommune Lars Nedergaard også.

Han fortalte blandt andet, at børnene ville få mulighed for en psykologsamtale, og at der bliver igangsat en kompetenceudvikling af medarbejderne. Hvis der ikke er nok psykologer i kommunen til at håndtere efterspørgslen, vil der blive hyret flere ind, lød det i den forbindelse. Derudover kommer der ekstra gang- og gårdvagter.

Efter vinterferien, som i Køge Kommune afholder i uge 8, vil der blive indført flere initiativer.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.